Lokal Nyt Lolland
  • Forsiden
  • Månedens Pige
    • Ansøg - Månedens Pige
    • Månedens Kunstner
    • Blad Arkiv
    • Konkurrencer
    • Om Lokal Nyt
      • Vi tilbyder også
        • Annoncering
        • Kontakt os
        • Nyhedsbrev

        Om Lokal Nyt - Lolland


        Firmaet Grafo2, som ejes af Lena og Henning Morel, startede bladet som et rent Nakskov-blad tilbage i 1990. I november 2003 købte Multi Reklame fra Rødby bladet og et halvt års tid senere, i juni 2004, blev udgivelsesområdet udvidet, så de tre øvrige vestlollandske kommuner også fik bladet.

        Da det et par år senere blev afklaret hvordan Lolland Kommune ville blive ”skruet” sammen, valgte indehaverne Birthe og Jørgen Christensen at udvide bladets udgivelsesområde endnu engang, så bladet også kom til at dække de tre midtlollandske kommuner og dermed hele Lolland Kommune.

        Udvidelsen skete pr. 1.  august i 2006, så de nye læsere og brugere af Lokal Nyt Lolland kunne nå at blive fortrolige med bladet inden storkommunen startede den 1. januar 2007.

        Birthe Christensen tager sig af layout, annoncefremstilling, ombrydning, aktiviteter samt det redaktionelle, medens Jørgen Christensen klarer annoncesalget, besøg hos annoncører, produktfotograferinger samt fotograferinger til bladet.

        Lokal Nyt Lolland husstandsomdeles i ca. 26.600 eksemplarer + ca. 500 eksemplarer yderligere i maj, juni, juli og august måned som lægges på campingpladser, I dagligvareforretninger, på turistbureauerne m.v., hvor turisterne naturligt færdes.

        I 2011 blev der taget endnu et skridt videre ud i den store verden, men denne gang ved Birthe og Jørgen Christensen ikke på forhånd hvor mange nye læsere der kommer til.

        Gennem et samarbejde med Marie-Louise Munk, TrendyWeb, er der blevet fremstillet en aktiv hjemmeside for Lokal Nyt Lolland, bl.a. med henblik på, at dem der flytter fra kommunen kan tage Lokal Nyt Lolland med sig og læse I det hver måned.

        Hver gang et nyt Lokal Nyt Lolland udkommer, lægges bladet samtidig på nettet og de der har tilmeldt sig nyhedsbrevet får samtidig besked om at det er tilgængeligt.

        © 2011 Lokal Nyt Lolland | Nebbelundevej 1 | 4970 Rødby | Webdesign by TrendyWeb
        Lokal Nyt Lolland - Nebbelundevej 1 - 4970 Rødby - Website by www.trendyweb.dk